Keramiktallerkener

Skæve og helt unikke keramiktallerkener.

Mine keramiktallerkener er anderledes. De er skæve, pussige og fulde af personlighed, formet i hånden uden ambition om at være perfekte eller ens. Hver tallerken har sit eget udtryk, sine egne små finurligheder og sin helt egen historie.

Jeg elsker det uforudsigelige i processen, hvor ler, hænder og glasurer sammen skaber noget, man ikke helt kan gentage. Derfor findes hver tallerken kun i ét eksemplar. 

Tallerkenerne kan bruges til hverdag og særlige øjeblikke, men også stå fremme som små keramiske kunstværker. De er til dig, der holder af det håndlavede, det legende og det lidt skæve.