Om mig

Jeg er et kreativt menneske med en stor kærlighed til det håndlavede, det skæve og det, der ikke behøver at være perfekt. 

For mig handler kreativitet om proces, nysgerrighed og glæden ved at skabe med hænderne - uden faste rammer og uden at vide præcis, hvor det ender. 

Kunst og Keramik er mit lille hobbyunivers, hvor jeg samler alt det, jeg selv elsker at lave og arbejde med. 

Jeg skaber malerier, keramik og små finurlige figurer, og jeg eksperimenterer med materialer, former og udtryk. De fleste af mine værker er skæve, pussige og anderledes.  Jeg synes, det uperfekte har mere liv og personlighed. Fordi kreativitet fylder så meget i mit liv, har jeg også brug for indimellem at sælge ud og give plads til nye idéer og projekter. Det er ihvertfald hvad de siger derhjemme. Alt, hvad du finder her, er unikt og lavet i ét eksemplar. Med tiden vil jeg også dele materialer og værktøj, som jeg selv bruger og har savnet at finde – blandt andet arbejder jeg på at teste små keramikovne til hjemmebrug. Kunst og Keramik er mit lille hjørne af verden. Et sted fyldt med skaberglæde, hygge og legende nysgerrighed, og jeg håber, du har lyst til at kigge med og måske finde noget, der taler til dig.