Keramikkopper

Skæve, pussige og helt unikke 

Mine keramikkopper er ligesom tallerkenerne - anderledes, skæve og helt deres egne. Ingen kopper er ens, og det er netop meningen. De er formet i hånden med plads til det uperfekte, det legende og det lidt finurlige. Hver kop har sit eget udtryk, sit eget greb og sin egen fornemmelse i hånden. 

Små variationer i form, glasur og overflade er en del af charmen og gør hver kop unik. De er lavet i ét eksemplar og kan ikke genskabes præcis på samme måde igen. Kopperne er skabt til hverdagens små pauser - kaffe, te eller noget helt tredje, men også til dig, der holder af keramik med sjæl og personlighed. Kopper, der ikke forsøger at være perfekte, men i stedet føles levende og ægte.